EnglishDTU.dkIndeksKontaktTelefonbogAlumnenetværkPortalen

Ph.d. program på DTU Fysik

 

På institut for Fysik beskæftiger vi os med områder inden for moderne fysik, som repræsenterer en betydelig grundvidenskabelig udfordring og samtidig har klare anvendelsesmæssige perspektiver. 


Institut for Fysik tiltrækker højt kvalificerede og motiverede forskere, undervisere og studerende fra hele verden. Forskningen varetages af et videnskabeligt personale, som består af ca. 25 faste videnskabelige medarbejdere, ca. 20 postdocs, en vifte af gæsteprofessorer og mere end 40 ph.d.-studerende, der alle bidrager til at opretholde og udvikle et innovativt forskningsmiljø.

                          

Ph.d.-programmet er et tre årigt uddannelsesprogram, som er sammensat for at give kommende forskere træning i at præstere forskning efter internationale standarder og dermed til at kunne bidrage med forskningssamarbejde og forskningsresultater inden for den internationale forskningsverden. Ph.d.-programmet består af en faglig indlæringsproces, hvor den ph.d.-studerende lærer at udføre forskning gennem vejledning. Det er derfor meget vigtigt, at vejlederen og den ph.d.-studerende kender hinanden, før den ph.d.-studerende påbegynder programmet. 

 

 

Hvem kan søge om optagelse som ph.d.- studerende?

Vi søger højt kvalificerede kandidater, som har en fokuseret interesse i forskning, og som tillige kan dokumentere en relevant naturvidenskabelig kandidatgrad med et højt karakterniveau. Kandidater kan have en baggrund som civilingeniør eller have en naturvidenskabelig kandidatgrad f.eks. inden for fysik, biologi eller matematik.

   

      

 

 

 
                       

Forskningsområder

Det er en god idé at orientere sig på vores hjemmeside om Instituttetsforskningsområder, hvis man overvejer et ph.d. studium. Hermed kan du danne dig et indtryk af de forskningsområder, som har din interesse. På nedenstående link kan du læse mere detaljeret om vores forskningsområder og om hver enkelt forskningsgruppes kerneområder, forskningsprojekter, videnskabelige personale og deres forskningspublikationer. 

 

Ph.d.-muligheder på Fysik og DTU

På Institut for Fysik er vi altid interesserede i at forøge antallet af dygtige ph.d.-studerende. Derfor kan vi anbefale at du holder dig opdateret via instituttet og gruppernes hjemmesider, så du er orienteret om ledige ph.d.-studier, ansøgningsfrister osv.

  • Klik her og se de ledige ph.d.-stillinger på DTU.
  • Klik her og læs alt om ansøgnings- og optagelsesprocedurer m.m. på DTU.

Tag kontakt til os
Bemærk at DTU stiller et ufravigeligt krav om, at alle ph.d.-ansøgere skal have været i dialog med den potentielle vejleder før en ansøgning kan indgives til vurdering. Når du har fundet en potentiel vejleder, skal du kontakte vedkommende for at få vurderet dine muligheder for at blive ph.d.-studerende inden for det pågældende forskningsområde.

 

 

Sidst opdateret af  18.01.2010
Ansvarlig: ...
Top
Bygn. 307-309-311-3122800 Kgs. LyngbyTlf. 4525 3344CVR-nr. 30060946EAN-nr. 5798000431010/5798000431027